dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

På vej mod 20 procent CO2-reduktion med OPI

Hørsholm Kommune skærper klimaindsatsen med partnerskab i Gate 21
31. JAN 2013 12.57

HØRSHOLM: Strategiske samarbejder om konkrete projekter, der styrker kommunens indsats på klima- og energiområdet er en af de fordele, som Hørsholm Kommune ser frem til som ny partner i Gate 21, en partnerorganisation, som udvikler nye løsninger på kommunernes klimaudfordringer gennem offentlige-private innovationsprojekter med kommuner, virksomheder og videninstitutioner, oplyser Gate 21.

Borgmester Morten Slotved (K) ser det nye partnerskab med Gate 21 som en enestående mulighed for at styrke kommunens klimaindsats:
- I Hørsholm har vi en stærk målsætning om at være en ambitiøs kommune på klima- og miljøområdet. Derfor har vi blandt andet vedtaget, at vi skal have reduceret vores C02-udslip med 20 pct. i 2020. I Gate 21 har vi fundet en platform til at samarbejde om konkrete projekter, der kan indfri vores ambitioner og bane vejen for, at vi kan sætte endnu højere mål for vores energi- og klimaindsats.

Samarbejdet mellem Hørsholm og Gate 21 startede i 2012, da parterne i forbindelse med en stor ELENA-ansøgning indledte et samarbejde om, hvordan kommunen kan tilrettelægge nye investeringer i energieffektivisering af sine bygninger. Og i 2013 begynder kommune og Gate 21 i projektet PV Boost et nyt samarbejde om en solcelleplan for kommunens offentlige bygninger med fokus på en mere æstetisk integration af solceller og på anlæg af høj kvalitet og ydelse.

Som ny partner i Gate 21 vil Hørsholm Kommune - udover projekter om energiforbrug i bygninger - deltage i samarbejder om blandt andet bæredygtig mobilitetsplanlægning, strategisk energiplanlægning og udvikling af nye projekter.


Gate 21 er en partnerorganisation, der udvikler klima- og energiprojekter i offentlige-private samarbejder inden for områderne byggeri, transport og energi. Fælles for projekterne er, at de udvikles i tæt samarbejde med partnerne, således at projekterne har den største relevans og værdi for partnerne

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/paa-vej-mod-20-procent-co2-reduktion-med-opi

GDPR