
SILKEBORG: 12 nyuddannede pædagogiske assistenter har tidligere arbejdet i Silkeborg Kommunes dagtilbud, på skoleområdet og i dagplejen - og er nu blevet uddannede pædagogiske assistenter med et særligt outdoor-fokus, oplyser kommunen.
- Lederne på de nyuddannedes arbejdsplads har prikket dem på skulderen og spurgt ind til, om forløbet var noget for dem, fortæller Eva Nørgaard Bak, udviklingskonsulent hos Børne- og Familieafdelingen.
Den nyoprettede uddannelse, som er blevet til i samarbejde mellem Sosu-skolen og Silkeborg Kommune, har et særligt fokus på outdoor. Det betyder i praksis, at alle fag i uddannelsen på forskellig vis peger ind i udeliv, så eleverne får viden og kompetencer, der ruster dem til i særlig grad at håndtere og nuancere læreplanstemaet, ’Natur udeliv og science’.
Uddannelsen giver merit
Med uddannelsen får eleverne, udover den sædvanlige teori om pædagogik, mål og metode, en lang række færdigheder og erfaringer med at tilrettelægge naturaktiviteter, lege i naturen, viden om natur og meget andet, der har med natur og udeliv at gøre.
- Jeg har fået mere faglighed i rygsækken, har fået en tro på egne evner og er blevet bestyrket i, at jeg er god til det, jeg laver. Uddannelsens fokus på outdoor har givet mig en forståelse af, hvad naturen kan - og hvad den gør ved os. Jeg har fået tro på, at jeg kan sætte naturaktiviteter i gang med børnene med afsæt i en pædagogisk tanke, fortæller Sune Bjerrum, der til daglig arbejder på Skægkærskolens inklusionscenter og afsluttede uddannelsen tidligere på sommeren.
Uddannelsen tager 42 uger at gennemføre, da eleverne har erfaring med de pædagogiske områder og derfor får merit.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.