
Fremover skal beboere på villaveje og i boligområder ikke føle sig utrygge, fordi de bor ved siden af en rockerborg. Sådan lyder meldingen fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der er klar med et lovforslag, som skal sikre større tryghed for danskere, der bor i nærheden af en rockerborg.
Konkret vil regeringen give kommuner mulighed for at forbyde, at en ejendom bruges som samlingssted, hvis brugerne af huset generer eller skaber utryghed for naboerne. Og det skal sætte en stopper for utrygheden ved rockerborge i beboelsesområder.
- Det ikke rimeligt, at der skal være sådan nogle borgere i villakvarterer. Vi har jo oplevet, at der er blevet skudt efter folk. Det er helt galt og det bliver vi nødt til at sætte ind overfor, siger Søren Pape Poulsen til DR.
Lovforslag i år
Lovforslaget, der vil blive fremsat i løbet af indeværende folketingsår kommer i kølvandet på en række anbefalinger fra det såkaldte Rockerborgsudvalg, som blev nedsat i 2015.
Tanken er, at der indføres hjemmel til, at kommunen med et forbud kan gribe ind over for en ejendom i et boligområde, så ejendommen ikke længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis deres aktiviteter skaber utryghed eller generer andre beboere mere, end man normalt må forvente i et beboelsesområde.
Kommunerne kan for eksempel gribe ind, hvis der i længere tid er en kombination af flere ting som larm, fester om natten, kriminel aktivitet, overdreven trafik eller måske hærværk og chikane mod andre beboere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.