Det er lykkedes Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) at lobbye sig til, at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) nu har godkendt et udkast til lovændringer, som skærper kravene for spildevand indeholdende paraffin, der stammer fra skibe, oplyser Varde Kommune, der for tiden er sekretariat for KIMO. En ny lov skal betyde, at enhver paraffinrest, der efterlades i et skibs tank og rør efter lasten, skal skylles ud og spildevandet udledes til modtagelsesfaciliteter ved havnen.
Gule klumper af paraffin, som skyller op på strande, er et vedvarende problem for kommuner især langs den jyske vestkyst. Kystkommuner i lande, der grænser op til Nordsøen og Østersøen bliver ofte ramt. 31 paraffinforureninger ramte strande i 10 kystkommuner mellem 2012 og 2016. Cirka 7,4 mio. kr. blev brugt til oprydningsarbejdet.
KIMO anerkender de kommende lovændringer i håb om, at de vil hjælpe til at stoppe paraffinforureninger, og samtidig opfordrer organisationen IMO til at gøre endnu mere for at løse problemerne, så paraffin og andre flydende stoffer kommer på listen over stoffer, der helt forbydes fra udledning til havmiljøet i alle havområder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.