
KALUNDBORG: Partnerne bag pionerprojektet Smart City Kalundborg har netop underskrevet en aftale, der indleder et treårigt samarbejde. Nu starter arbejdet med - i et eksisterende, levende bysamfund - at teste og udvikle løsninger, der kan sikre en intelligent brug af energien, så det matcher de store danske ambitioner for vind, sol og biomasse.
Smart City Kalundborg er et pionerprojekt, der vil bidrage til at virkeliggøre den grønne omstilling af samfundet og støtte det politiske mål om 50 procent vindkraft i 2020. Projektet vil demonstrere en række praktiske løsninger på nogle af de udfordringer, som vi står over for på vejen mod et samfund uafhængigt af fossile energikilder.
Det vil sige, at Kalundborg bliver et levende laboratorium, hvor man tester, hvordan man kan flytte borgernes og virksomhedernes energiforbrug og ikke mindst udvikler nye løsninger og markedspladser for energi.
Projektet skal demonstrere i praksis, hvordan en by kan udnytte energien bedst muligt. Det skal ske ved at få systemerne, der styrer el, vand, varme, transport og bygninger til at tale sammen. Det hele vil foregå på en åben platform, hvor en række virksomheder stiller deres teknologi og viden til rådighed.
Partnerne tager nu fat på at udvikle og demonstrere den intelligente platform, der effektivt kan integrere og fremme services indenfor energi, transport, bygninger og planlægning.
Det 100 mio. kroner store flagskibsprojekt Smart City Kalundborg har modtaget en bevilling på 43 millioner fra Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP.
Kalundborg Kommune er med projektet et skridt nærmere at blive til en smart city - et projekt som omhandler hele Kalundborg Kommune. Der er tale om et af de mest ambitiøse projekter til dato herhjemme. Udover at gøre Kalundborg til stedet hvor fremtidens Smart Grid bliver til virkelighed, så er målet at levere løsninger og metoder til inspiration for andre byer i Danmark, såvel som i udlandet.
mou
Partnerne bag Smart City Kalundborg:
Seas-NVE spiller som lokalt energiforsyningsselskab en central rolle, og
står bag projektet sammen med Kalundborg Kommune, Dansk Energi og Spirae i
et konsortium, der har hovedansvaret for at gennemføre EUDP-projektet.
Foruden kernepartnerne deltager ABB, CleanCharge, Clever, Danfoss, Gaia
Solar, DONG Energy, Gridmanager og Schneider Electric.
• Spirae udvikler Smart Grid-styreteknologier og analyseværktøjer og har samarbejdet tæt med EnergiNet.dk om det førende energiprojekt Cell i mere end fire år.
• Kalundborg Kommune er det største industriområde på Sjælland uden for København.
• Kalundborg Kommune udleder ca. ni procent af Danmarks CO2 udslip.
• Kalundborg er hjemsted for Den Industrielle Symbiose, som nedbringer udledningen af CO2 med 240.000 tons hvert år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.