

KØBENHAVN: Regeringen opretter en rådgivningsenhed om PCB til parcelhusejere. Det oplyser Klima- Energi- og Bygningsministeriet.
PCB er væsentligt mere udbredt i de danske bygninger end hidtil antaget. Men i langt de fleste tilfælde er der tale om så lave koncentrationer, at der ikke er nogen sundhedsrisiko. Det viser en omfattende kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse.
'Det er den enkelte husejers ansvar at sikre, at bygningen ikke er sundhedsfarlig at opholde sig i. Regeringen opretter nu en rådgivningsenhed for parcelhusejere, så det bliver let og hurtigt at få svar på sine spørgsmål', skriver minister Martin Lidegaard (R).
Kortlægningen viser, at PCB hyppigst har været anvendt i elementbyggerier - det vil sige etageejendomme, kontorbyggerier og institutionsbyggerier. Men det har også været brugt i én- og tofamiliehuse fra perioden. Der er undersøgt 352 bygninger og i 73 pct. af én- og tofamiliehusene og 85 pct. af de øvrige bygninger, kan der spores PCB. Kortlægningen viser altså, at PCB er væsentligt mere udbredt i de danske bygninger, end man hidtil har antaget.
bi
PCB er en miljøgift, der blev brugt i byggerier fra 1950 til 1977. Det indgik blandt andet i fugemasse og maling. Hvis man udsættes for PCB over en årrække, kan det være sundhedsskadeligt. PCB kan blandt andet være hormonforstyrrende og skade immunsystemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.