
ESBJERG: Esbjerg Kommune vil fremrykke en del af de penge, der var sat af til at løse PCB-problemerne i 2015 og 2016, så arbejdet med PCB sanering allerede kan starte i 2014. Samtidig tilrettelægges en proces for at få fastlagt hvordan man kan screene resten af kommunens bygninger, som er opført i den periode, hvor PCB blev anvendt i byggebranchen. Det meddeler kommunen.
Esbjerg Kommune har i et pilotprojekt målt PCB-niveauet og derefter saneret udvalgte rum på en skole og i to børnehaver. Det er hensigten at flytte børnene væk fra de to børnehaver, mens der arbejdes med at fjerne det farlige materiale, mens det planlægges at beholde eleverne på skolen, mens arbejdet foregår der.
Samtidig vil kommunen sætte gang i arbejdet med at få tilrettelagt processen for hvordan resten af bygningerne kan undersøges.
- Det er en proces, som vi kommer til at arbejde sammen om på tværs af fagudvalgene. Esbjerg Kommune har 250 kommunale bygninger, der er opført i perioden og de skal alle undersøges, siger formanden Teknik & Byggeudvalget Anders Kronborg (S).
Da Esbjerg Kommune i 2012 undersøgte 23 bygninger, blev der fundet forhøjede PCB-niveauer i tre bygninger.
bi
PCB er en forkortelse for en gruppe kemiske stoffer Poly Clorerede Biphenyler. PCB har vist sig at være en svært nedbrydelig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggematerialer som fx fugemasse og maling i perioden 1950-1977.
Esbjerg Kommune følger myndighedernes - herunder Bygningsstyrelsens og Sundhedsstyrelsens - krav og vejledninger til håndtering af PCB i bygninger samt hvordan PCB affald bortskaffes.
Igennem hele processen har Esbjerg Kommune været i tæt dialog med embedslægen.
Esbjerg Kommune har i 2012 udarbejdet en PCB politik og handleplan for, hvordan man håndterer screeninger, målinger af PBC og hvordan man forbedrer indeklimaet i de kommunale bygninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.