
Ministeriet har afsat 30 mio. kroner til nytænkende forsøg med at skabe liv og udvikling i problemramte bymidter, handelsgader i større og mindre byer og til strategisk skrumpning af de mindste byer. Inden 3. november kan kommuner, der har mod på at gå nye veje, søge midlerne sammen med private parter, oplyser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Mindre byer og deres bymidter oplever udfordringer i disse år. Affolkning, nethandel og centralisering af privat og offentlig service skaber nye vilkår for de steder, som tidligere var naturlige mødesteder for lokalbefolkningen. Og derfor skal der nytænkning til, hvis de mindre byer fortsat skal være levedygtige centre for liv i de små lokalsamfund.
Den nye pulje skal støtte forsøg med at sætte gang i nytænkende byfornyelsesforsøg - og projekterne skal udvikle nye metoder og finde løsningsmodeller, der kan bidrage til fortsat at gøre både store og små byer attraktive. Det kan blandt andet ske gennem nytænkning af problemramte handelsgader og omdannelse af tomme butikslokaler.
Mange landsbyer har i dag et faldende indbyggertal og slås med tomme huse og forfald. Nogle landsbyer må 'skrumpe', for at andre kan overleve, hvilket Dansk Byplanlab tidligere på året satte fokus på i deres rapport om den fiktive by Skrumpelev. Ministeriet efterlyser kommuner, der vil afprøve nye metoder til at planlægge og gennemføre strategisk skrumpning af de mindste byer i samarbejde med borgerne og andre involverede parter.
Forsøgene - både i bymidter og i landsbyer - kan gennemføres som både områdefornyelse og byfornyelse, og kommunerne kan søge puljen i samarbejde med private parter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.