dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den kommende psykiatriske afdeling i Vejle - de samme parter vil bygge det psykiatriske sygehus i Odense. (Foto: Arkitema)

Pensionskasser vil bygge sygehus

Pensionsselskaber vil finansiere byggeriet af et nyt psykiatri-sygehus og leje det ud til Region Syddanmark
13. NOV 2014 6.26

SYDDANMARK: Odenses nye psykiatrisygehus kan blive bygget for private pensionsopsparinger. Tre kapitalstærke pensionsselskaber udtrykker nu stor interesse for at finansiere det spritnye byggeri, der skal ligge klos op ad det kommende supersygehus i Odense.

Meldingen fra Pension Danmark, Sampension og PKA kommer, efter at Region Syddanmark for nyligt besluttede at opføre psykiatrisygehuset i Odense som et såkaldt Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Kort sagt betyder OPP, at private bygger og siden hen lejer ud til offentlige myndigheder.

- OPP er lig med stabilt afkast og en lav risiko, fordi partneren er en offentlig myndighed, siger Hasse Jørgensen, administrerende direktør i Sampension, til Fyens Stiftstidende.

De tre pensionskasser er allerede ved at opføre et psykiatri-sygehus i Vejle i samarbejde med Region Syddanmark med et anlægsbudget på knap en halv milliard kroner, og der er flere penge at hente til andre byggerier.

Erfaring fra Vejle
Psykiatri-sygehuset i Odense, som skal stå færdigt samtidig med Nyt OUH i 2022, opererer med et budget på cirka 700 mio. kr. Projektet skal sendes i udbud, men Torben Möger Pedersen, administrerende direktør for Pension Danmark peger på, at de tre pensionskasser kan trække på deres erfaringer fra projektet i Vejle.

- Vi vil meget gerne i dialog med regionen. Det er naturligt, at de erfaringer, vi har, bliver brugt i Odense, siger Torben Möger Pedersen.

Ifølge regionrådsformand Carl Holst (V) er privat kapital forudsætningen for, at byggeriet overhovedet bliver gennemført. I økonomiaftalen med regeringen er regionerne beordret til at skrue helt ned for byggeiveren.

- Vi må stort set kun bruge penge på supersygehusene, siger Carl Holst.

Pensionsselskaberne er imidlertid ikke bundet af anlægslofter dikteret af skiftende regeringer. Pension Danmark, Sampension og PKA har afsat en pulje på fem milliarder kroner til OPP, og kassen er langtfra tom. Torben Möger Pedersen efterlyser flere OPP-projekter.

- Vi har rigeligt med penge, og når puljen er tom, fylder vi den op igen, siger han til Fyens Stiftstidende.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/pensionskasser-vil-bygge-sygehus

GDPR