dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Trafikstyrelsen

Pensionspenge kan finansiere letbane til Legoland

En kommende letbane mellem Vejle og Billund kan blive til som et offentligt-privat partnerskab med Pension Danmark som medinvestor
22. FEB 2013 12.00

BILLUND / VEJLE: En letbane, der forbinder Vejle med Billund Lufthavn og Legoland, kan være på tegnebrættet, men det har hidtil været svært at finde finansiering. Senest har et af Danmarks største pensionsselskaber dog meldt sig på banen til at indgå i et offentligt-privat samarbejde. 

- Hvis letbanen mellem Billund Lufthavn og Vejle etableres som et offentligt-privat partnerskab, vil Pension Danmark se meget positivt på at være medinvestor i projektet. Vi har gode erfaringer med investeringer i vindmølleparker og er også begyndt at investere i bygningsrelaterede OPP-projekter. Muligheden for at investere i trafikinfrastruktur vil være et godt supplement hertil, siger administrerende direktør i Pension Danmark Torben Möger Pedersen til Vejle Amts Folkeblad.

Millioner af passagerer
Udmeldingen kommer efter, at transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i december meldte ud, at Vejle og Billund selv må til lommerne og finde en del af de op mod 1,6 mia. kroner, det koster at opføre letbanen.

Men den slags beløb er ikke lige til at hive ud af budgetterne, lød svarene fra de to borgmestre.
- Projektet svarer til Billund Kommunes budget, og samtidig er kommunerne jo underlagt en stram økonomisk styring fra staten, så det ser altså meget svært ud, sagde borgmester i Billund Ib Kristensen (V) dengang til DR.

Baneforbindelsen vil ifølge en forundersøgelse foretaget af Trafikstyrelsen komme til at transportere ca. 1,2 millioner passagerer om året, når den er etableret. Alligevel vil den ikke i sig selv være rentabel og komme til at skulle have et årligt drifttilskud i størrelsesordnen 50 mio. kr., vurderer Trafikstyrelsen. 

Efter de nuværende planer vil en tur fra Vejle til Billund Lufthavn komme til at tage 23 minutter.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/pensionspenge-kan-finansiere-letbane-til-legoland

GDPR