KØBENHAVN: Københavns Lufthavn vil styrke indsatsen for at varetage den særlige samfundsmæssige rolle, som lufthavnen har. Københavns Lufthavn henter den 43-årige Peter Goll ind i sin ledelse som vice president og kommunikationsdirektør, oplyser lufthavnen.
Peter Goll driver i dag sin egen virksomhed og har før da haft en lang karriere med et bredt udsnit af kommunikationsfaglige, ledelses- og samfundsmæssige spørgsmål i fokus. Han har været rådgiver for toppolitikere, nordisk partner og administrerende direktør i Geelmuyden Kiese samt direktør med ansvar for borgervendte ydelser i Falck. Derudover er han et kendt ansigt for seere af det politiske magasin på DR2 'Jersild minus Spin'.
Peter Goll indtræder i ledelsen i Københavns Lufthavn den 1. november. Indtil da arbejder han som konsulent – dels for Københavns Lufthavn, dels med at færdiggøre projekter og opgaver, han i dag har som konsulent i sin egen virksomhed for forskellige virksomheder og organisationer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.