dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Plastik fra rensningsanlæg flyder på danske strande

KORT NYT
10. NOV 2014 14.33

Små runde, hvide plasticstykker - såkaldte biocarriers - ligger spredt på kysten langs Øresund og Køge Bugt. Forskere, organisationer og chefer for rensningsanlæg mener, de stammer fra overløb fra et eller flere anlæg. Men det er et mysterium hvilket. Det skriver Ingeniøren.

Forskere fra Aarhus Universitet og forskellige miljøorganisationer blev opmærksomme på plasticforureningen for nogle uger siden efter henvendelser fra utilfredse borgere. De seneste uger har de forsøgt at danne sig et overblik, og ved seneste kortlægning ved Charlottenlund Fort blev der fundet hundredvis på under en time.
- De ligger spredt overalt langs kysten og samler sig i store plamager flere steder,« siger miljøbiolog Henrik Pedersen, der står i spidsen for miljøorganisationen Plastic Change, som i samarbejde med Det Økologiske Råd har været ude på strandene.
Fra Danmarks førende forsker i plast i havet, Jakob Strand fra Aarhus Universitet, lyder samme melding.
- Der ligger rigtig mange. Ved Øresund og Køge Bugt finder vi omkring 20 for hver 100 meter, siger han.

Plasticstykkerne er såkaldte biocarriers, der kan bruges i tankene i rensningsanlæg for at give mikroorganismer en større overflade at vokse på. På plasticstykkerne kan mikroorganismerne danne en biofilm, og det øger denitrifikationen i tankene, så mængden af kvælstof bliver nedbragt.
Biocarriers kan altså bruges til at sikre, at et rensningsanlæg overholder de danske miljøkrav om udledning af kvælstof til vandmiljøet og er især oplagte til brug på anlæg med en begrænset kapacitet, fortæller driftsleder Gitte Birch fra Energiforsyningen Køge, der står for områdets rensningsanlæg.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/plastik-fra-rensningsanlaeg-flyder-paa-danske-strande

GDPR