STRUER: For syv år siden besluttede et snævert flertal i Struers teknik- og miljøudvalg efter stor debat at ophæve et forbud mod vandscootere og jetski i en del af bugten. Men tilsyneladende fik politiet aldrig besked.
I hvert fald var det et overrasket udvalg, der for nylig fik en henvendelse fra politiet, som spurgte, om forbuddet stadig stod ved magt, og som indstillede til at holde fast i et forbud. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Politiet har dog ikke uddelt bøder, men et par gange givet påtaler til ejere af vandscootere og jetski.
- Vi var ærligt talt lidt sådan 'Hov - vi har da besluttet noget andet'. Det er kommet bag på os, at politiet tilsyneladende aldrig er blevet informeret om, at forbuddet blev ophævet. Hvor fejlen ligger, er det ikke umiddelbart til at afgøre, siger formanden for udvalget, Marianne Bredal (V), til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.