HORSENS: Politikere i Horsens Kommunes Teknik og Miljøudvalg får nu mulighed for at speeddate med deres embedsmænd - 20 minutter ad gangen, oplyser kommunen om ideen, hvis formål er at øge politikernes kendskab til de fagområder, de skal tage beslutninger inden for.
Under hvert besøg, der skal vare ca. 20 minutter, mødes tre til fire politikere med to-tre medarbejdere, hvorefter turen går videre til næste afdeling. Ifølge Tom Heron, der er direktør i Teknik og Miljø, er invitationen til denne speeddating kun et af mange tiltag, der skal være med til at udbrede kendskabet til afdelingernes arbejde:
- Verden er blevet mere kompleks forstået på den måde, at der hele tiden dukker nye love og regler op på Teknik og Miljø-området, der påvirker mange borgeres og virksomheders dagligdag. Det kan være svært at overskue, så derfor prøver vi at slå dørene op på rådhuset for at synliggøre embedsmændenes arbejdsform og -gange og de regler, som vi arbejder under. Vi tager også ud i marken og har for eksempel lige haft udvalgsmedlemmerne med på et miljøtilsyn på en landbrugsbedrift. Alt sammen med det formål at styrke den demokratiske proces.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.