dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

PostNord stopper uddelingen af post i Vollsmose

KORT NYT
13. JUN 2017 6.34

ODENSE: PostNord har midlertidigt stoppet uddelingen af post i Odense-bydelen Vollsmose, efter at trusler og chikane er blevet rettet mod firmaets postbude. Det bekræfter firmaet over for Ritzau. Helt specifikt har der været to hændelser i sidste uge, hvor der blandt andet blev begået indbrud i en af PostNords biler, og to postbude blev truet og chikaneret.

Stoppet betyder, at der ikke blev uddelt post i Vollsmose mandag, og at der heller ikke bliver uddelt post tirsdag. Håbet er, at der fra onsdag kan uddeles post igen i Vollsmose. Det er dog ikke fastlagt, og hvis medarbejderne ikke er trygge ved at skulle til Vollsmose, bliver det udskudt, oplyser PostNord.

Folketingets postordførere blev mandag aften orienteret om PostNords beslutning af transportminister Ole Birk Olesen (LA). Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver på det sociale medie Twitter, at det er 'en grotesk situation, som skal løses med det samme', og at Fyns Politi straks vil tage kontakt til PostNord.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/postnord-stopper-uddelingen-af-post-i-vollsmose

GDPR