KØGE: I omegnen af 1.300 grundejere har adresse i Køge Kommune, men postnummer i Ringsted. Og det er bøvlet og problematisk for de borgere, der er ramt. Derfor vil kommunen nu have en ny folkeafstemning om postnummer-sagen, da man har modtaget flere henvendelser fra borgere, der stadig gerne ser, at ændringen bliver en realitet, skriver Sjællandske.
At have postnummer i den ene kommune og bo i en anden har betydet, at folk i løbet af årene er blevet kørt til Slagelse Sygehus i stedet for det nærliggende sygehus i Køge, har måttet hente pakker på posthuset små 20 kilometer væk i Ringsted, er blevet afvist i forvaltningen eller ved en fejl har søgt daginstitution i en forkert kommune.
Den første afstemning havde for få deltagere til, at PostNord ville følge ønsket om ændring. Det vil denne gang blive meget nemmere for borgerne at stemme, så der er håb om at det vil påvirke stemmeprocenten i positiv retning. De berørte borgere og virksomheder har frist til at stemme frem til 7. april, og hvis den nye afstemning viser, at et flertal fortsat ønsker at få ændret det nuværende postdistrikt, vil Køge Kommune efterfølgende søge om endelig godkendelse hos PostNord.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.