I 2018 skulle signalprogrammet på det danske jernbanenet have rundet en afgørende milepæl, nemlig indvielsen af den første ERTMS-ombyggede strækning, Roskilde-Køge, tæt forfulgt af Køge-Næstved i starten af 2019. De to etaper er tilsammen kendt som Lille Syd, som udgør den teststrækning, der skal bane vejen for den videre udrulning af det nye signalsystem. Men de to baner når imidlertid ikke at blive klar til den planlagte debut for det nye signalsystem. Det viser et statusnotat, som Banedanmark har udarbejdet til Folketinget, skriver Ingeniøren.
Den aktuelle plan for signalprogrammet, som et folketingsflertal godkendte i november 2017, indeholder betydelige tidsmæssige buffere for hver af de største milepæle. Det betyder, at den overordnede plan for udrulningen af signalprogrammet først skrider, hvis teststrækningen ikke bliver taget i brug i starten af 2020.
For strækningen Roskilde-Køge betyder det, at den tidsmæssige buffer nu er reduceret fra 18 til 12 måneder. Men Banedanmark advarer om, at der også 'knytter sig risici' til målet om at få teststrækningen i drift i starten af 2020. Det skyldes, at strækningen Køge-Næstved kan blive udskudt helt til starten af 2020, hvorved hele den tidmæssige buffer er ædt op af forsinkelserne. En opdateret plan for ibrugtagelsen af det nye signalsystem forventes klar i maj.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.