Privat beskæftigelse stiger og opvejer nedgang i offentlig beskæftigelse

Trængslen på de danske veje er forståelig, når man ser, at bilsalget bliver ved med at sætte nye rekorder. Der er i det seneste år pumpet ikke mindre end 210.100 nye biler ud på de danske veje.

I februar i år nåede tilgangen af nye personbiler et nyt rekordniveau på 18.800 efter en stigning på 6 pct. siden januar. Tilgangen af biler til husholdningerne (køb + leasing) lå 5 pct. højere, mens tilgangen til erhvervene lå 7 pct. højere.

Til trods for et rigtigt stort bilsalg kan man konstatere, at både S-togene og Metroen i Hovedstadsområdet transporterede flere passagerer end nogensinde. S-togene rundede 30,2 mio. passagerer, mens Metroen rundede 15,4 mio. passagerer i 4. kvartal 2015.

Samlet havde S-tog og Metro næsten to tredjedele af samtlige togpassagerer i kvartalet. Antallet af passagerer i togene i Danmark steg 2,5 pct. i 4. kvartal 2015 sammenlignet med samme kvartal 2014. Samlet tog 71,3 mio. rejsende toget i 4. kvartal, og i hele 2015 var der 270,4 mio. togrejser. I gennemsnit rejste hver dansker således med tog ca. 50 gange i 2015.

Uden ledige stillinger ingen nye jobs. Den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger steg i fjerde kvartal til 1,7 pct. Det er 0,1 procentpoint højere end kvartalet før. Det er det højeste niveau siden statistikkens start i 2010. Det sæsonkorrigerede antal af ledige stillinger steg med 1.100 og var i fjerde kvartal på 26.900.

Det ser ud til, at det især er de mindre virksomheder der driver de ledige stillinger frem. For arbejdssteder med 10-49 ansatte er andelen af ledige stillinger steget mest med 0,3 procentpoint til 1,4 pct. siden samme kvartal sidste år. Arbejdssteder med 50-99 ansatte steg med 0,2 procentpoint (til 1,3 pct.), mens arbejdssteder med over 100 ansatte ligeledes steg med 0,2 procentpoint (til 1,4 pct.).

På de mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - var andelen af ledige stillinger var uændret på 1,6 pct. Andelen af ledige stillinger var dermed fortsat højest på arbejdssteder med under ti ansatte.

Det udeblevende økonomiske opsving kan meget direkte aflæses af forbrugerprisudviklingen. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. I januar var den årlige prisændring 0,6 pct. Lavere årlige prisændringer på især benzin, diesel og tøj har isoleret set trukket årsstigningen ned i forhold til sidste måned.

Forbrugerprisindekset fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, steg 0,8 pct. det seneste år. Det er især varegrupper, der ikke indgår i den underliggende inflationstakt, som holder årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks nede, bl.a. benzin og diesel.

Den øgede integrationsindsats kan aflæses på flere fronter. I december 2015 var der 18.200 modtagere af integrationsydelse mv. Det er en stigning på 8.200 svarende til 82 pct. i forhold til samme måned året før. Integrationsydelse mv. omfatter ydelserne kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse til udlændinge m.fl.

Det er især mændene, der modtager ydelsen – næsten dobbelt så mange som for kvindernes vedkommende. I december 2015 modtog 11.500 mænd og 6.800 kvinder integrationsydelse mv. Mænd udgjorde således omkring tre ud af fem modtagere af integrationsydelse mv., og på trods af en stor stigning i antallet af modtagere har denne fordeling mellem mænd og kvinder været stabil siden januar 2013.

Sygedagpengestramninger ser ud til, at få sygefraværet til at falde. Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper.

Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken.

Kvinder er gennemgående mere syge end mænd.

Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere.

Selvstændige er også mindre syge end lønmodtagere, men kønsmønsteret fastholdes.

De selvstændige kvinder havde i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der i gennemsnit havde 6,6 dage.

Beskæftigelsen i den offentlige sektor er fortsat for nedadgående.

Beskæftigelsen i den offentlige sektor (forvaltning og service) faldt i 4. kvartal 2015 med 1.500 i forhold til kvartalet før, når man omregner til fuld tid. Overordnet set har den offentlige beskæftigelse dermed været faldende siden midten af 2010, dog afbrudt af en lille stigning i løbet af 2012 og 2013.

Det er især nedskæringer inden for de store velfærdsydelsesområder, social beskyttelse og sundhedsvæsen, der driver denne negative udvikling.

Beskæftigelsen inden for det største velfærdsområde, social beskyttelse, faldt med ca. 1.000 personer i 4. kvartal 2015, svarende til 0,4 pct. Dertil skal lægges at beskæftigelsen inden for dette område faktisk har været faldende siden 2013. De fleste ansatte på dette område er beskæftiget i kommunerne.

Mens beskæftigelsen i den offentlige sektor falder, så stiger den i det private. Samlet set opvejer beskæftigelsesstigningen i den private sektor langt nedgangen i den offentlige sektor.  I 4. kvartal 2015 steg beskæftigelsen i sektorgruppen virksomheder og organisationer med 0,8 pct., svarerende til 14.600 personer, i forhold til kvartalet før. Inden for offentlig forvaltning og service faldt beskæftigelsen i samme periode med 2.300 personer, svarende til et fald på 0,3 pct. Overordnet steg beskæftigelsen i 4. kvartal 2015 med 0,5 pct., svarende til 12.400 personer, i forhold til kvartalet før.

Især byggeriet trækker beskæftigelsen op. For Bygge og anlæg var den branche, der havde den største procentvise vækst i antallet af beskæftigede, idet beskæftigelsen steg med 1,5 pct., svarende til 2.300 flere personer.

Den eneste private branche, der havde et fald i beskæftigelsen, var finansiering og forsikring (0,3 pct. svarende til 200 færre personer).

Sundhed og sundhedspolitik er centralt placeret i den politiske debat. Der bruges også mange skattefinansierede kroner på denne udgiftspost. De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede kommunale og regionale nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning.

Inden for sygesikringsområdet udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'