dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Prøveboring efter skifergas kan fortsætte

Ny omgang: Det franske selskab Totals prøveboring er godkendt i den kontroversielle sag om skifergas ved Frederikshavn
22. APR 2015 17.02

FREDERIKSHAVN: Energistyrelsen har onsdag godkendt, at energiselskabet Total fortsætter med at prøvebore efter skifergas i Frederikshavn. Emnet har vakt opsigt blandt bekymrede borgere, miljøorganisationer og skabt røre på Christiansborg.

Det er den såkaldte efterforskningsboring, som Energistyrelsen har godkendt jævnfør undergrundsloven.

- Den øvre del af boringen er tidligere godkendt og gennemført. Godkendelsen der nu gives, omfatter den dybe del af boringen til en forventet total dybde på cirka 3800 meter under jordoverfladen, skriver Energistyrelsen på sin hjemmeside.

Med andre ord er der ikke tale om, at Total dermed sætter gang i produktionen, hvorfor man endnu ikke benytter den kontroversielle frackingteknik for at udvinde gas. Ved fracking pumpes vand med højt tryk ned i undergrunden for at danne sprækker i skiferlagene, hvorefter sand pumpes ind i sprækkerne, så de ikke lukker sig. Skifer er en lerart og har en meget tæt struktur.

Naturgas slipper op
Der er planer om at udvinde den omstridte skifergas i Danmark, fordi Nordsøens naturgasdepoter slipper op inden for et par årtier. Skifergas forurener mindre end olie og kul, når det afbrændes, og det er en af fordelene ved at bruge netop skifergas som energikilde.

- Efter boringens afslutning vil brønden blive lukket enten midlertidigt eller permanent afhængigt af resultaterne, skriver Energistyrelsen.

I sidste uge afsluttede miljøorganisationen Greenpeace en aktion rettet mod det franske selskab som følge af dets prøveboring efter skifergas i Nordjylland. 15 aktivister kravlede over et hegn og truede med at blive der 'længe'. Alle blev sigtet for ulovlig indtrængning.

Total forventer at gå i gang med prøveboringer i løbet af andet kvartal i år, hvor selskabet for første gang gør brug af frackingteknikken. Energistyrelsen gav i 2010 to tilladelser til områder i Nordjylland og Nordsjælland, som indehaves af Total (80 pct.) og Nordsøfonden (20 pct.).

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/proeveboring-efter-skifergas-kan-fortsaette

GDPR