
Allerede for 16 år siden - i 2007 - var kommunale topfolk i Vejle ude med en opfordring til regeringen om at forhindre kommunerne i at planlægge nye bebyggelser i de lavtliggende områder, der kan forvente at blive oversvømmet på grund af klimaændringerne.
Synspunktet er hørt før, og flere kommuner hæver da også de tilladte sokkelhøjder i kommune- og lokalplaner. Således planlægger Vejle at stormflodssikre nybyggeri i midtbyen i to en halv meters højde over normal vandstand.
Nu lyder det i den aktuelle stormflodssituation så igen.
Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og miljøøkonomi ved DTU, er ifølge DR Nyheder en af dem, der mener, at det er nødvendigt med national lovgivning for de såkaldte sikringsniveauer - altså hvor højt over vandoverfladen byggerier skal være.
Mads Skau imod lovgivning
Henrik Vejre, professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet, mener, at planloven bør ændres, og at vi med tiden bør rykke væk fra de mest udsatte områder:
- Der er boligområder, inklusive sommerhusområder, der er fejlplacerede, og hvis vi ikke langsigtet flytter dem eller gradvist nedlægger dem og bygger andre steder, så inviterer vi til nye stormfloder, nye problemer og kæmpe erstatninger. Det er en uendelig historie, hvis vi ikke ser bæstet i øjnene og flytter tåbeligt placerede byer.
Lige nu er lovgivningen indrettet sådan, at det er op til de enkelte kommuner at bestemme, hvordan de mener, det er mest hensigtsmæssigt at kystsikre, og i hvilken højde over vandoverfladen der skal bygges i byer.
DR spurgte i den forbindelse Mads Skau (V), borgmester i Haderslev, der denne gang er en af de oversvømmelsesramte kommuner. Skau går umiddelbart ikke ind for national lovgivning på det område og har tillid til, at det kan kommunerne godt selv finde ud af.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.