Provinsen er ved at blive populær igen

Tendensen har været der i et par år, men en helt ny opgørelse viser, at den tager til i styrke: Danskerne er i stort antal i færd med at flytte fra de største byer og ud i provinsen, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, som har samlet de nyeste tal fra Danmarks Statistik, og de viser, at det nu kun er Københavns Kommune, som oplever en lille nettofremgang i indbyggertallet - og det skyldes mest af alt mange indvandrere. For Frederiksberg og en række forstadsbyer er tallet negativt, og det samme gælder Aarhus og snart også Odense og Aalborg, fastslår han.

Det er især Midt-, Vest- og Sydsjælland, som vinder ved den udvikling - særligt Roskilde, Vordingborg og Slagelse kommuner. Også dele af Østjylland kan mærke pendulet svinge, efter en periode hvor finanskrisen har fået folk til at blive boende i deres bylejligheder. Med forventningen om et større opsving realiserer de nu den drøm om et parcelhus, som ni ud af ti danskere stadig har.

- Den vedvarende fortælling om, at de store byer vokser og vokser, passer simpelthen ikke. Flyttemønsteret er under markant forandring og i færd med at skabe et Danmark i bedre balance i en grad, så vi kommer til at droppe den negative klang i ordet provins – hvis det ord overhovedet stadig bruges om ti år, siger Jesper Bo Jensen til Kristeligt Dagblad.

Konjunkturbestemte vandringer
Også adjungeret professor Hans Skifter Andersen på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet oplever lige nu en markant udflytning fra by til land.

Den bevægelse er sket mange gange før og er direkte forbundet med de økonomiske konjunkturer.  I de gode tider stiger boligpriserne, og det tvinger nogle ud af storbyerne, mens andre rejser med glæde, fordi de nu kan få en god pris for deres lejlighed. I dårlige eller usikre tider bliver flere i byen, selv efter at de får børn, fordi de ikke har råd til andet.

På den måde er der intet usædvanligt i den vandring, der sker nu. Men den længerevarende effekt kan nemt vise sig at blive anderledes end tidligere, påpeger Hans Skifter Andersen.

For erhvervsudviklingen gør, at det stigende antal serviceerhverv nedsætter sig i byerne, mens de traditionelle industrierhverv på landet er i tilbagegang. Derfor har det provinsielle Danmark - og især de egentlige yderområder - sværere og sværere ved at udnytte mulighederne, når flere flytter ud af byerne.

Øget mobilitet spiller med
Nogle ting taler dog for, at udflytningen omvendt får en mere varig positiv effekt end normalt denne gang, vurderer Jesper Bo Jensen.

De seneste 15-20 år har nemlig været præget af en centralisering af samfundet, og historisk set fører det til en periode med øget decentralisering. Den igangværende udflytning af cirka 4000 statslige arbejdspladser kan ses som begyndelsen på den udvikling. Samtidig er danskerne generelt stadig mere mobile og villige til at pendle.

- Vi kan meget vel stå over for en større vending i, hvor vi bosætter os. Skaber det samtidig en ny grundfortælling om, hvor fedt det er at bo i provinsen, vil vi se et radikalt anderledes Danmarkskort allerede om ti år, spår han.

I tænketanken Danmark på Vippen, som arbejder for et Danmark i bedre balance, er talsmand Kim Ruberg glad for de nye tal, men lader alligevel sin fulde begejstring afhænge af, hvor meget politikerne nu formår at udnytte mulighederne.

- Vi kan gå en lys fremtid i møde, hvor danskerne kan bosætte sig der, hvor de reelt set har lyst, men det kræver, at politikerne på Christiansborg vil satse på det lokale Danmark, på samme måde som man har satset på de store byer i efterhånden mange årtier nu, siger han.