dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rådmand i spidsen for EU-miljø-samarbejde

KORT NYT
7. OKT 2015 11.31

ODENSE: Rådmand Steen Møller (K) fra Odense skal de kommende to år stå i spidsen for et europæisk samarbejde mellem mere end 238 byer om bæredygtige og miljøvenlige transportløsninger. Det er i organisationen CIVITAS, hvor Steen Møller i dag i Ljubljana, Sloveniens hovedstad, er blevet valgt til formand i forbindelse med årsmødet, oplyser Odense Kommune.

CIVITAS er en EU-finansieret organisation, der arbejder på at gøre transport og trafik i Europas større byer mere bæredygtig og miljøvenlig. Resultaterne kan ses i mere end 60 europæiske byer, hvor demonstrationsprojekter inspirerer andre byer til innovation omkring mobilitet, herunder også i Odense, der i perioden 2005-2009 deltog i Civitas demonstrationsprojektet Mobilis sammen med bl.a. Ljubljana.

Steen Møller blev valgt ind i CIVITAS' politiske ledelse tilbage i 2013 og har i mere end 10 år arbejdet med netop dette fagområde - både i Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som formand for det regionale trafikselskab, FynBus.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/raadmand-i-spidsen-for-eu-miljoe-samarbejde

GDPR