dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Illustration: Region Syddanmark

Rammerne for Nyt OUH på plads og godkendt

20.000 ikke-kliniske etagekvadratmeter er skåret ud af projektet. I stedet fem ekstra operationsstuer og øget behandlingskapacitet
29. APR 2015 10.26

SYDDANMARK: De endelige rammer for det kommende supersygehus Nyt OUH er nu fastlagt og den endelige proces frem mod første spadestik er klar til at blive indledt.

Sådan er situationen, efter at regionsrådet for Region Syddanmark endelig har godkendt dispositionsforslaget til Nyt OUH. Dispositionsforslaget fastslår fordelingen og placeringen af samtlige funktioner og rum i Nyt OUH.

Undervejs i processen er antallet af kvadratmeter, som ikke skal bruges til kliniske formål, blevet skåret ned med 20.000 etagekvadratmeter. Spildarealet er blevet mindsket ved at fortætte bygningsmassen og bygget til i højden. Øvelsen har bl.a. givet plads til fem ekstra operationsrum. 

- Nyt OUH-projektet er blevet mere økonomisk robust, efter vi har reduceret spildarealet, så vi står på et mere stabilt grundlag. Der er ikke gået på kompromis med hverken intentionerne eller visionerne, og vi har endda kunne planlægge efter en større behandlingskapacitet. Fra nu af kommer projektet til at tage fart, og man kan allerede fornemme konturerne af fremtiden med de andre projekter, der skyder frem. Udvidelsen af Munkebjergvej, den ny forsker- og videnspark Cortex Park, letbanen og flytningen af motorvejstilkørslen, siger Karsten Uno Petersen (S), formand for Innovationsudvalget.

Optimerede udvidelsesmuligheder
Tilpasningen af projektet har skabt forbedrede rammer for at udvide sygehuset, da man nu kommer til at forstyrre den fremtidige drift mindst muligt under ombygningen. Det har også gjort, at man kan parkere tættere på sygehuset.

- Sygehuse er i konstant ombygning. Sådan er det, når udviklingen inden for sundhedsvæsenet sker så hastigt. Derfor er det et væsentligt kriterium, at Nyt OUH-projektet kan udvides og være så fleksibelt som muligt, både i forberedelse, men også efter det er færdiggjort. Overordnet set er det et forbedret projekt, end det vi indledte dispositionsforslaget med, siger sundhedsdirektør Jens Elkjær.

Næste fase er allerede indledt, og her er man godt i gang med bl.a. at planlægge brugerproces.

- I dispositionsforslagsfasen har vi fortsat det store brugerinddragelse med over fire hundrede medarbejdere involveret. Nu begynder næste fase, hvor medarbejdere skal tage konkret stilling til noget mere håndgribeligt end i de tidligere faser. Hvor skal sengene stå, hvordan skal kontoret indrettes osv. Vi glæder os til at sætte indhold på de ydre rammer i tæt samarbejde med det eksisterende OUH, siger projektdirektør for Nyt OUH, Peter Fosgrau.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/rammerne-for-nyt-ouh-paa-plads-og-godkendt

GDPR