dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Randers begynder at sortere organisk affald

Beboerne i to postnummer-områder skal nu sortere madaffald separat og får mulighed for billigere tømningsordning
22. JUL 2015 10.35

RANDERS: Alle husstande i Randers Kommunes del af 8870 Langå og 8860 Ulstrup skal som de første i kommunen sortere organisk affald (madaffald) fra dagrenovationen. I 2016-2017 følger resten af kommunen i bidder af 2000-5000 husstande af gangen, oplyser kommunen.

AffaldRanders sætter indsamlingen af organisk affald i gang nu for at leve op til kravene i regeringens affalds- og resurseplan Danmark uden affald.

Husejerne skal tage stilling til, hvor stor en skraldespand til dagrenovation, de fremover har brug for, og om den skal tømmes hver uge eller kun hver 14. dag. En typisk skraldespand indeholder nemlig ca. 10-20 pct. organisk affald. Begynder beboerne at sortere det fra, er der typisk mulighed for besparelser i form af en billigere ordning til dagrenovation. Selv husstande som i dag er tilmeldt med en sæk med tømning hver 14. dag, den nuværende billigste og mindste løsning, vil få mulighed for at vælge en billigere løsning.

Det bliver muligt at vælge dobbeltbeholdere med skillerum, så der kan være to affaldstyper i den samme spand. Med en dobbeltbeholder til papir og emballage (metal, glas og hård plast) og en anden til dagrenovation og organisk affald kan hver husstand nøjes med to beholdere i alt.

Tilmed er tømningen billigere på denne type beholder, da den kan klares i en håndtering på skraldebilen. Alle skraldespande bliver fra efteråret tømt af skraldebiler med to rum - et til hver sin affaldstype.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/randers-begynder-at-sortere-organisk-affald

GDPR