Randers får ikke ny fjordforbindelse
RANDERS: Transportminister Magnus Heunicke (S) vurderer, at der, trods Randers Kommunes ønsker, ikke er et særskilt behov på statsvejsnettet for en ny fjordforbindelse. Det skriver Dagens Byggeri.
I forhold til statsvejene i Randers Kommune er det Vejdirektoratets vurdering, at statsvejsnettet med de seneste års tiltag med anlæg af motortrafikvejen mellem rute E45, Sønder Borup, og rute 16/21 ved Assentoft vil være velfungerende og have tilstrækkelig kapacitet til at afvikle trafikken omkring Randers i de kommende år: - Der vurderes således ikke at være et særskilt behov på statsvejsnettet for en ny fjordforbindelse, oplyser transportministeren.
Kommunen gennemførte i 2008 en række analyser for en østlig Randers Fjord forbindelse, der skulle kunne brugerfinansieres, ligesom det sker for den kommende bro ved Frederikssund over Roskilde Fjord. Analysen beskriver flere scenarier med forskellige forudsætninger om takster på Randers Bro og en ny fjordforbindelse. Med en takst på 12 kr. for personbiler og 25 kr. for lastbiler på en ny fjordforbindelse og uden takst på Randers Bro viser analysen, at tilbagebetalingstiden for projektet vil overskride 40 år.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.