RANDERS: Randers Kommune har nu afsluttet en gennemgribende renovering af det gamle rådhus, der sidst blev gennemrenoveret i forbindelse med, at det blev flyttet tre meter nordpå for at gøre plads til trafikken i midtbyen i 1930, oplyser Randers Amtsavis. Håbet var, at taget kunne holde nogle år endnu, men en bærende bjælke, der holdt hele klokketårnet på plads, viste sig rådden, så arbejdet greb om sig.
Fredningen af den gamle bygning gav udfordringer for håndværkerne. Bygningen er er skæv, og skævheden er skrevet ind i fredningen så man må ikke rette det op. Renoveringen blev tre millioner dyrere end budgettet, der lød på 1,8 mio. kr.
Blybelægningen på spiret er den eneste ting, der ikke er blevet rørt ved. Kuglen på spiret har fået et nyt lag bladguld. Der var iøvrigt ikke råd til et ur, da bygningen stod færdig i 1780, og spiret, hvor uret og klokken sidder, blev først tilføjet i 1794. Det nuværende rådhus blev i høj grad bygget af genbrugsmaterialer fra det rådhus, der tidligere stod på grunden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.