dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Randers laver en handlingsplan mod oversvømmelse

Randers Kommune har fremlagt en plan for håndtering af fremtidens vådere og voldsommere vejr
28. JAN 2014 9.18

RANDERS: Et varmere og mere vådt vejr som følge af klimaændringer vil give flere oversvømmelser i fremtiden.  Mandag aften den 27. januar var Klimatilpasningsplan på dagsordenen hos Miljø- og teknikudvalget. Efter et byrådsmøde den 17. februar har borgere, virksomheder og andre interesserede muligheden for at kommentere kommunens plan og involvere sig i debatten om, hvordan vi bedst sikrer os imod fremtidens oversvømmelser.

- Med Randers Kommunes beliggenhed ved fjord og Gudenå, må vi derfor også regne med, at vi oftere blive udsat for oversvømmelser. Ligesom omfanget af de værdier, der kan gå tabt som følge af voldsommere oversvømmelse vil være større, forklarer klimamedarbejder Lars Bo Jensen.

Derfor er Randers Kommune nu klar med et forslag til en Klimatilpasningsplan. Den indeholder en handlingsplan med forslag til en række indsatser og en kortlægning af, hvor der er værdier, som skal beskyttes mod vandet.

- Randers Kommune tager truslerne om stigende regnmængder og deraf følgende oversvømmelser alvorligt. Det er vores pligt at finde frem til løsninger, der forbereder os bedst muligt på situationen. En god Klimatilpasningsplan involverer så mange som muligt, og kommunen vil derfor gerne være i løbende dialog med borgere og andre interesserede, der har gode input til Klimatilpasningsplanen, siger formanden for Miljø- og teknikudvalget, Frank Nørgaard (DF).

Mandag aften den 27. januar 2014 besluttede Miljø- og teknikudvalget derfor, at Klimatilpasningsplanen skal sendes i offentlig høring over en to måneders periode. Inden da skal Økonomiudvalget og Byrådet behandle sagen. Høringen vil derfor tidligst være gældende fra den 18. februar.

 

Læs mere om planen her

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/randers-laver-en-handlingsplan-mod-oversvoemmelse

GDPR