RANDERS: Uklarhed om, hvad der skal til for at få lov til at bruge levende reklameskilte - de såkaldte LED-skærme - får nu miljø- og teknikudvalget i Randers til at tage sin politik på området op til revision, oplyser Randers Amtsavis.
I 2018 lavede udvalget regler, men siden er der kommet mange nye skærme op, ikke mindst ved indfaldsveje. Og i mange tilfælde søger firmaerne ikke tilladelse, men beder om tilgivelse bagefter. I nogle sager melder firmaerne hinanden for ulovligt opsatte skilte. Alt i alt bruger administrationen uforholdsmæssigt megen energi på sagerne.
På det seneste udvalgsmøde var der fem dispensationssager, hvor politikerne skulle forholde sig til skæmmet miljø, gene for omgivelserne og ikke mindst ligebehandling af borgerne. Forvaltningen lagde op til at få fjernet to af skærmene, men udvalget stopper nu op og vil have reglerne lavet om igen, så de er nemmere at gennemskue for alle parter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.