REBILD: Byretten i Aalborg har underkendt Rebild Kommunes opsigelse af en lejekontrakt, som SSV Flugtskydningsforening har haft på en 47 år gammel skydebane i Støvring, oplyser Nordjyske.
Kommunen ønskede at få skyderierne væk fra arealet og opsagde lejekontrakten i 2018, men foreningen ville ikke bare rykke ud, så kommunen lagde sagde an. De tre dommere i sagen var enige om, at opsigelsen i sig selv ikke var ulovlig, men en såkaldt rimelighedsvurdering faldt ud til skytternes fordel.
Foreningen havde forgæves bedt kommunen stille retssagen i bero, fordi der var forhandlinger om en alternativ placering. Ifølge borgmester Leon Sebbelin (R), der endnu ikke har nærstuderet dommen, bliver det op til byrådet at afgøre, om sagen skal ankes til landsretten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.