Som supplement til undervisning fra en kørelærer foreslår regeringen at lade køreelever træne deres færdigheder med en forælder i bilen. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et lovudkast.
Konkret lægges der op til, at en køreelev skal have lov til at køre i trafikken, så længe der sidder en forælder eller en anden nær relation på passagersædet.
Regeringen foreslår, at ledsageren skal være fyldt mindst 25 til 30 år og have haft kørekort i tre til fem år. Det foreslås også, at både eleven og ledsageren gennemfører et såkaldt ledsagerkursus. Det skal sikre, at de begge ved, hvad ledsagerens opgave er.
Forsøg siden 2017
I lovudkastet overvejer regeringen, om eleven skal have bestået teoriprøven, før ledsaget kørsel bliver en mulighed.
Kørsel med ledsager har eksisteret i Danmark siden 2017. Her blev en forsøgsordning sat i gang, som lader 17-årige erhverve kørekort. Herefter skal de, indtil de fylder 18, have en ledsager med i bilen. Erfaringerne har generelt været gode, skriver Jyllands-Posten.
Men den opnåede erfaring kan være for lille til, at det reducerer risikoen for ulykker, skriver avisen videre. Derfor ønsker regeringen at finde en model, hvor køreeleverne kan få endnu mere træning.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.