EU-Domstolen har anlagt en sag mod Tyskland med påstand om, at Tyskland har forsømt at leve op til et EU-direktiv. Direktivet skal beskytte vand mod udledning af nitrat fra landbruget.
Og nu melder Danmark sig på banen for at komme Tyskland til undsætning. Det fremgår ifølge Information af et notat, som Miljø- og Fødevareministeriet har sendt til Folketinget. Men det kan komme til at koste dyrt for både Danmark, Tyskland og miljøet, skriver avisen.
Sagen drejer sig om, at den tyske forurening af både grundvand og overfladevand i nogle områder er forværret i de senere år. Det er særligt omkring Østersøen.
Forureningen fortsætter ind i de danske farvande. Det gør det sværere for Danmark at leve op til miljøreglerne.
Tyskerne har forsøgt sig med tiltag, som skulle rette op på problemerne. Men det var ifølge EU-Kommissionen langt fra nok.
Derfor indledte EU-Domstolen i 2016 en sag mod Tyskland. Den kan komme til at koste tyskerne dyrt, hvis de bliver tvunget til at betale dagbøder, indtil der er rettet op på problemerne.
Den danske regering vil forsøge at skabe tvivl om, hvorvidt beviserne mod Tyskland er stærke nok. Danmark vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor kort tid et land har til at bringe orden i forureningen, før det får konsekvenser.
SF's miljø- og landbrugsordfører, Trine Torp, skriver til Information:
- Det er desværre fuldstændig forventeligt, at denne regering støtter andre lande, der har sager kørende med Kommissionen, der handler om manglende indgreb mod landbrugets forurening.
Forklaringen på den danske støtte skal formentlig findes i landbrugspakken.
Der står i ministeriets notat, at sagen mod Tyskland kan få "principiel betydning for", hvornår et EU-land skal 'iværksætte supplerende eller skærpede foranstaltninger efter nitratdirektivet'.
Med andre ord kan en dom mod Tyskland få betydning for Danmark, hvis det viser sig, at den danske landbrugspakke fra 2015 fører til øget nitratudledning i Danmark.Det kan nemlig betyde, at der også kan falde en dom mod Danmark.
Vådområderne
Hvis Danmark får en dom, kan det forringe muligheden for at give økonomisk kompensation til de landmænd, der fremover må gøde mindre på grund af den målrettede regulering i landbrugspakken.
EU tillader ikke statsstøtte til landbrug, hvis formålet med støtten er at kompensere for økonomiske tab som følge af miljøkrav. Derfor kan det for eksempel blive sværere for den danske stat at betale for de vådområder, som nogle landmænd vil blive tvunget til at anlægge på grund af landbrugspakken.
- Denne intervention handler ikke om, at tyske landmænd skal have lempeligere miljøkrav end danske. i går alene ind i sagen i håbet om at få gjort klart, hvilket grundlag der skal til, før det enkelte medlemsland er forpligtet til en yderligere indsats for at opfylde kravene i Nitratdirektivet, udtaler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Men det er den forkerte vej at gå, mener Maria Gjerding (EL).
- Man forsøger at udvande den regulering, der passer på vores miljø og natur,« siger hun med henvisning til, at regeringen vil udfordre præmisserne for, hvornår EU kan straffe et land.
- Jeg synes, at Esben Lunde Larsen står på den forkerte side i den her sag, siger hun og tilføjer, at hun nu vil tage sagen op i Miljø- og Fødevareudvalget.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
