
KØBENHAVN: 10 steder i landet ventes kommuner fra næste år at kunne søge om lov til at bygge tættere på stranden, end strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen tillader. Det er et forsøg, som skal styrke turismen i Udkantsdanmark.
Det fremgår af et udspil fra regeringen, der skal skabe mere turisme. Udspillet fremlægges fredag af erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), by- og boligminister Carsten Hansen (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Trods nogle af Europas smukkeste kyster og nationalparker er dansk kyst- og naturturisme på 10 år faldet med 27,5 pct. Det viser regeringens turismeplan, som blev fremlagt i januar.
Nu får en række kommuner derfor mulighed for at indsende en samlet plan for udviklingen af turismen i deres område, som tillader såkaldt grønt byggeri indenfor standbeskyttelseslinjen eller i kystzonen.
- Vi ved fra svenske og norske forsøg, at det kan lade sig gøre at opføre nye anlæg ved kysterne, uden at det går ud over naturoplevelsen. Nu prøver vi det i Danmark, siger Kirsten Brosbøl.
Kommunen kan alene eller sammen med nabokommuner søge om lov til at gennemføre større planer med campingpladser, hoteller og restauranter nær steder, hvor der er turisme.
Det forventes, at forsøgsordningen kan gå i gang i løbet af 2015.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.