
SYDDANMARK: Mandag besluttede regionsrådet i Region Syddanmark at sælge sygehusene i Augustenborg, Hviding, Faaborg og Ringe til statens ejendomsselskab, Freja ejendomme A/S. Det meddeler regionen. Prisen er 16,7 mio. kr., og hensigten er, at Freja udvikler områderne til videresalg. Desuden er der aftalt en overskudsdeling mellem regionen og Freja, hvis Freja sælger bygningerne videre med overskud inden for de næste syv år.
Når Region Syddanmark sælger bygningerne, skyldes det, at de bliver ledige som følge af regionsrådets tidligere vedtagelse af den fremtidige struktur for regionens sygehuse inklusiv de psykiatriske sygehuse.
- Jeg er utrolig glad for, at vi i dag kan overlade opgaven med at skabe nyt liv og sikre lys i vinduerne i de fire sygehus-ejendomme til Freja ejendomme. Selskabet står for kompetence, erfaring og soliditet, det er ejet af den danske stat og har midlerne til at investere langsigtet. Og vigtigst af alt, så tager Freja ansvar både for lokalsamfundet og de menneskers liv og vilkår, det får indflydelse på, pointerer regionsrådsformand Carl Holst (V).
bi
Region Syddanmark får samlet 16,7 mio. kr. for de fire sygehuse. Købesummen fordeler sig på følgende måde; Augustenborg Sygehus 0 kr., Hviding Sygehus 2,9 mio. kr., Faaborg Sygehus 5,5 mio. kr. og Ringe Sygehus 8,3 mio. kr.
Købspriserne skal ses i sammenhæng med en overskudsdeling af nettoavancen af et eventuelt overskud ved Frejas videresalg af ejendommene på 50 procent til Region Syddanmark og 50 procent til Freja, hvis det sker inden for syv år fra overtagelsesdagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.