
SJÆLLAND: Der bliver bygget i stor stil i Danmark både i det private, men også mange offentlige projekter er enten i gang eller på vej i det kommende år for eksempel etableringen af Femern-forbindelsen og udbygning af fjernvarmenetværket.
Alle disse projekter kræver råstoffer, men disse kan blive en knap ressource, da der ikke er uanede mægnden i Danmark. Derfor sætter Region Sjælland nu gang i et projekt, der skal sikre bedre brug af de ressorcer der er til rådighed.
Med det nye projekt ”Spar på råstofferne og mere genanvendelse 2025”, vil Region Sjælland i samarbejde med forskellige parter primært forsyningsselskaber om at afprøve mindst tre løsninger til at nedbringe råstofforbruget i bygge- og anlægsprojekter, oplyser regionen i en meddelelse.
- Det er den vej, vi skal af hensyn til den grønne omstilling og for at sikre, at vi også har råstoffer til fremtidens vigtige bygge- og anlægsprojekter. Derfor har vi politisk vedtaget en ambitiøs målsætning om, at 20 pct. af Region Sjællands råstofforbrug skal være dækket af genanvendte råstoffer. Vi er politisk klar til at handle, og derfor sætter vi nu dette projekt i gang, siger Bruno Jerup (EL), som er formand for udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland.
Nedlagte råstofgrave skal lukke naturen ind
Udover fokusset på bedre brug af ressourcer vil Region Sjælland i et andet projekt også øge indsatsen for at lukke naturen ind i de råstofgrave, som er udtjent. Regionen håber, at man med projektet kan skabe nye eksempler på færdige råstofgrave i Region Sjælland, som anvendes med fokus på biodiversitet, natur eller rekreativ anvendelse.
Derudover skal det føre til udvikling et partnerskab og et koncept for opkøb og drift af fremtidige færdige råstofgrave for at sikre bedre biodiversitet, natur og rekreativ brug afhængig af gravens potentialer.
- Mulighederne ved de færdige råstofgrave er mange, og det skal vi udnytte. Derfor sætter vi i udvalget nu den retning. Der findes allerede gode eksempler på færdige råstofgrave, som har fået et helt nyt liv til glæde for natur og borgere. I Kalundborg Kommune og Roskilde Kommune er råstofgravene omdannet til rekreative områder med mange aktiviteter som badestrande, mountainbikebaner og amfiteater, siger Christian Wedell-Nedergaard (K), formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
Region Sjælland støtter begge projekter med en million kroner.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.