ASSENS / SYDDANMARK: Region Syddanmark har varslet et standsningspåbud i forbindelse med anlæggelsen af en sø ved Solevad i Assens Kommune. Regionen mener, der er tale om ulovlig erhvervsmæssig råstofindvinding og ikke det anlægsarbejde, kommunen har godkendt, skriver Fyens Stiftstidende.
Regionens vurdering er, at der graves råstoffer ud over, hvad der er nødvendigt for at etablere søen, og at videresalget af den jord, som graves ud, styrer anlægsarbejdet. Det fremgår også, at ansøgningen til kommunen om landzonetilladelse bl.a. gik ud på, at søen skulle etableres i takt med, at materialerne kan afsættes. Det er dog ifølge regionen i direkte modstrid med, hvad der er lovligt i forhold til råstofloven.
Ved anlægsprojekter må man gerne sælge overskudsjord, men projektet må ikke være styret af, at man kan sælge jorden. I så fald er der tale om råstofgravning - en grusgrav - og så kræver det i stedet en tilladelse om erhvervsmæssig råstofindvinding fra regionen.
Læs hele historien på Fyens Stftstidende
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.