ÆRØ / SYDDANMARK: Ifølge formand for regionens præhospitalsudvalg Thyge Nielsen (V) har økonomiudvalget på Ærø accepteret at måtte vinke farvel til den akutbil, som netop nu afprøves som en del af øens ambulanceberedskab. Det skulle være sket på et møde mellem regionen og Ærø Kommune i august, siger han ifølge Fyens Stiftstidende.
Den udlægning kan borgmester på Ærø Jørgen Otto Jørgensen (S) dog ikke genkende. Han mener i stedet at være blevet stillet 'halvandet beredskab' i udsigt. Men ifølge Thyge Nielsen har de ærøske politikere aldrig fået lovning på halvandet ambulanceberedskab:
- De er blevet lovet et helt beredskab plus noget ekstra ved siden af. Det har man på Ærø så valgt at definere som halvandet beredskab, siger Thyge Nielsen og tilføjer, at Ærø må bidrage økonomisk, hvis lokalpolitikerne står fast på deres krav om et halvt ekstra ambulanceberedskab.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.