NYBORG / SYDDANMARK: Region Syddanmark vil se yderligere undersøgelser på Lynfrosten-grund i Nyborg for at give grønt lys til byggeri, oplyser TV2 Fyn. Dansk Miljø Rådgivning, der undersøger den med fenol og olie stærkt forurenede grund, er ellers klar til at rydde op på den østlige del af grunden, der ikke er så forurenet. Nyborg Kommune har vedtaget, at der skal bygges butikker på grunden, hvor Tjærekompagniet lå før i tiden.
Region Syddanmark har blandt andet svaret Dansk Miljø Rådgivning, at en lettere forurening med klorerede opløsningsmidler på arealet skal kortlægges og afgrænses, og at der skal gennemføres en risikovurdering i forhold til grundvandet og eventuel fremtidig 'følsom anvendelse'.
I forbindelse med firmaets undersøgelse af forureningen ved en 16.000 liter stor tank mangler regionen analyser fra to boringer i bunden af tanken. Desuden kræver regionen, at Dansk Miljø Rådgivning afgrænser og risikovurderer en kraftig grundvandsforurening med olie- og benzinstoffer ved en tank, som Dansk Miljø Rådgivning er klar til at fjerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.