NORDFYN: Det kolde vejr har i disse dage lagt den populære turiststrand Hasmark Strand på Nordfyn næsten øde hen. Og det er der en vis lettelse forbundet med hos Falck og Beredskab Fyn. De har i årevis haft problemer med at komme nødstedte til undsætning med deres redningsbåd, fordi der ikke er etableret et såkaldt slæbested på stranden. I 2015 fik Nordfyns Kommune alligevel nej fra Vejdirektoratet til at etablere det, på trods af at båden ikke kan køres over det løse sand og ud i vandet, skriver TV2 Fyn.
Derfor er redderne nødt til at tage en omvej, der tager 46 minutter frem for de 11, som det tager at køre direkte fra stationen i Otterup til Hasmark Strand. Og det er stadig til stor frustration for redningsmandskabet. Men fra Kystdirektoratet, der behandlede ansøgningen, lød det, at etablering af et slæbested i princippet kunne sidestilles med et sommerhus- eller hotelbyggeri.
- Konsekvensen er, at der er nogle borgere, der ikke kan blive hjulpet så hurtigt, som vi ønsker. I yderste konsekvens kan det koste liv, siger borgmesteren i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V), til TV 2 Fyn, som håber, at Kystdirektoratet vil se mere positivt på kommunens nye ansøgning, som man i øjeblikket afventer svar på.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.