VARDE: Sidste vinter fik stormvejr et stillads til at vælte over byggeriet af 18 handicapboliger i Ølgod. Varde Kommune går nu rettens vej for at få forsikringsselskabet til at betale godt tre mio. kr., som de efterfølgende skader på byggeriet kostede. Det skriver JydskeVestkysten.
Forsikringsselskabet er med på at dække selve skaderne fra det sammenstyrtede stillads, men vil ikke påtage sig ansvaret for fugtskader på de bygningselementer, som de følgende dage ikke længere var dækket af presenninger. Flere dages blæsevejr gjorde det ifølge avisen umuligt at lave en ny overbygning med stillads og presenninger, fordi det krævede store kraner, som ikke måtte arbejde i blæsten.
Kommunen har stævnet Gjensidige Forsikring for 3,6 mio. kr. og er klar til at gå hele vejen, hvis stævningen ender i en retssag, siger teknisk direktør Thomas Japp.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.