dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Renoveret Osramhus med 1000 ugentlige brugere

Kulturhuset på Nørrebro har øget antallet af aktive brugere med 300 pct. efter renovering. Samtidigt sparer huset 60 pct. på energiregningen
17. JUL 2012 12.19

KØBENHAVN: Mange lokale kulturhuse kæmper i dag med små budgetter og nedslidte faciliteter. Men de rigtige forbedringer af faciliteterne kan vise sig at være redningen for husene. Osramhuset på Nørrebro er et godt eksempel på dette, for en stor renovering har skabt øget liv i huset, så der i dag er over 1.000 ugentlige brugere - en forbedring på mere end 300 pct. i forhold til tidligere, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Kulturhuset, der er indrettet i den gamle industribygning fra 1953, havde tidligere store problemer med indendørsklimaet, hvilket betød, at der kun kom få brugere i huset.

Men nu er Osramhuset blevet renoveret og fornyet. Facaderne er blevet isoleret, og der er bl.a. kommet store Velux-ovenlysvinduer, der giver masser af lys og frisk luft i huset.

Renoveringen af Osramhuset har vakt stor opmærksomhed, og huset får i dag besøg af arkitekter og kulturinstitutioner fra hele verden, der ønsker at opleve huset og hente inspiration til lignende projekter.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/renoveret-osramhus-med-1000-ugentlige-brugere

GDPR