dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Retssag om fynsk affaldssvindel vokser

Odense Renovation har mistet indtægter for seks mio. kr. mod hidtil antaget to mio. kr., viser nyt anklageskrift i sagen

ODENSE: En sag om organiseret svindel med indvejning af miljøaffald på Odense Nord Miljøcenter i 2007-2011 er langt større end hidtil antaget. Det viser et anklageskrift, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Ifølge anklagemyndigheden har de tiltalte unddraget Odense Renovation indtægter for over seks mio. kr. Det er fire mio. kr. mere end det beløb, som politiet rejste sigtelser for, da sagen begyndte at rulle. Alle nægter sig skyldige.

Retssagen mod to ledende medarbejdere ved miljøcentret, to vognmænd og et nedbrydningsfirma begynder først til august, næsten fire år efter at svindelen ifølge anklageskriftet blev afsløret.

Muligvis snydt for endnu større beløb
Ud over de 756 vognlæs, som anklagemyndigheden mener, at der er blevet svindlet med ved at rette i miljøcentrets computersystemer, skal de fem tiltalte efter fælles aftale have sørget for, at der adskillige gange blev kørt miljøaffald ind på området, uden at det blev registreret. Dermed kan det kommunale selskab være blevet snydt for endnu større beløb.

Hos Odense Renovation glæder man sig nu over, at sagen kommer for retten.

- Det er en mørk sky, der har hængt over selskabet, siden sagen kom frem. Og selv om der er gået lang tid, glæder vi os bare over, at sagen nu kommer for retten, siger formanden for Odense Renovation A/S, byrådsmedlem Peter Rahbæk Juel (S).

Ifølge anklager Anette Korsgaard er sagen mod de fem mænd den sidste og største i sagskomplekset. To andre ansatte og en vognmand blev sidste år dømt, efter at de havde tilstået svindel med affald for over 300.000 kr., skriver Fyens Stiftstidende.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/retssag-om-fynsk-affaldssvindel-vokser

GDPR