Revision ønsker større præcision. Og penge tilbage

De økonomiske forarbejder til byggeriet af jernbanestrækningen København-Ringsted er blevet udsat for en trykprøvning af både Rigsrevisionen (fagfolk) og statsrevisorerne (politikere), og konklusionen er, at principperne 'ikke fuldt ud' er blevet efterlevet.

Principperne, som man altså ikke helt har levet op til, kaldes 'ny anlægsbudgettering' og til forskel fra den gamle måde at gøre det på skal man 'etablere et udgiftsestimat, der vil ramme den faktiske anlægsudgift så præcist som muligt'. Meningen er naturligvis at undgå ubehagelige overskridelser og efterregninger, men det betyder ikke, at hverken Rigsrevison eller statsrevisorer nødvendigvis bliver glade, hvis man bruger færre penge end budgetteret.

Det er netop hvad der er på vej til at ske med anlægget af den nye dobbeltsporede og elektrificerede 60 kilometer lange jernbanestrækning fra København via Køge til Ringsted. Projektet har i 2015-priser en totalbevilling på 8,9 mia. kr. plus reserver på 2,6 mia. kr. - i alt 11,5 mia. kr. Projektet er midt i gennemførelsesfasen, og Banedanmark forventer, at det lander på en samle­t udgift på 8,2 mia. kr.

Altså 0,7 mia. kr. mindre end det oprindelige budgetbeløb, og ikke noget behov for at bruge af reservebeløbet. Her er dommen i princcippet den samme, som hvis der havde været tale om en overskridelse, for Rigsrevisionen konstaterer lidenskabsløst, at mindreforbruget 'betyder, at præcisionen i budgettet og kvaliteten af beslutningsgrundlaget ikke fuldt ud lever op til hensigten med ny anlægsbudgettering'.

Løftet pegefinger
Det tjener dog Transportministeriet og Banedanmark til undskyldning at 'projektet er det første nyanlæg af jernbane i Danmark i mange årtier', og det var derfor kendt på forhånd at der ikke var data fra sammenlignelige projekter at støtte sig til. Men det er der nu i forhold til fremtidige projekter, og der løftes en pegefinger i henseende til 'at sikre, at der med ny anlægsbudgettering fremadrettet opnås en større præcision i budgetteringen og en højere kvalitet i beslutningsgrundlaget for store anlægsprojekter'.

Foruden upræcisionen er der også et andet problem som får stats­revisorerne til at 'bemærke, at ny anlægsbudgettering ikke bør opmuntre til systematisk overbudgettering'.

I principperne for ny anlægsbudgettering indgår nemlig ikke en forhåndsaftale om hvordan et forventet mindreforbrug i et projekt skal håndteres, og derfor ligger der en indirekte fristelse til at overbudgettere i håb om at et mindreforbrug kan anvendes som intern budgetreserve, gør Rigsrevisionen opmærksom på. Og statsrevisorerne skubber lidt på ved at foreslå Transportministeriet at overveje at sende de ikke forbrugte midler retur allerede nu.

Læs Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes bemærkninger.