dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ringsted får velkendt midlertidig hjælp af tidligere kommunaldirektør

Ole Bladt-Hansen, der tidligere har været kommunaldirektør i Billund, har sagt ja til at varetage ansvaret for det tekniske område i Ringsted i en periode.

RINGSTED: Tidligere kommunaldirektør i Billund Ole Bladt-Hansen skal for en periode varetage det tekniske område i Ringsted Kommune. Det skriver SN.dk.

Ole Bladt-Hansen skal hjælpe til, imens kommunen finder en ny kommunaldirektør. I maj besluttede byrådet at indstille samarbejdet med Mette Jeppesen, som har været kommunaldirektør i Ringsted siden 2020. Nuværende direktør Kasper Sonne har siden 1. juni været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør.

- Ringsted Kommune er inde i en positiv udvikling, og jeg er overbevist om, at Ole Bladt-Hansen med hans erfaring og kompetencer er den rigtige person til at hjælpe os i den kommende periode, siger borgmester Klaus Hansen (V).

Ole Bladt-Hansen arbejder i dag som chefkonsulent hos Lundgaard-konsulenterne og har lang erfaring med direktørstillinger i flere kommuner. Han var for år tilbage indsat som midlertidig kommunaldirektør i Ringsted. Det skete i 2010.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.