dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Risiko for 1.500 utætte rør på nyt sygehusbyggeri

Det Nye Universitetshospital i Skejby risikerer, at 1.500 skjulte blandingsbatterier er tikkende vandskader
22. OKT 2015 7.46

Byggeriet af Det Nye Universitetshospittal (DNU) løb ind i nye problemer i september, da utætheder omkring skjulte blandingsbatterier udløste fugtskader 28 steder i hospitalets bygning 1. Nu skal det undersøges, om der er risiko for at 1.500 tilsvarende blandingsbatterier i hospitalsbygningerne på et tidspunkt også begynder at lække. Det skriver Århus Stiftstidende.

I sidste uge var der en syns- og skønsforretning, der skal fastlægge, hvem der har ansvaret for byggesjusket - og hvem der skal betale for udbedringen, og her ventes en afgørelse i løbet af tre-fire uger.

DNU risikerer, at andre af de i alt 1.500 skjulte blandingsbatterier på N1 og fem andre nybyggerier begynder at dryppe i morgen, om en måned, et år eller om fem år. I følge DNU direktør Frank Skriver Mikkelsen er det endnu for tidligt at sige, om det bliver nødvendigt at fjerne gipsplader og åbne ind til samtlige armaturer for at tjekke, om de er i orden - eller om der er andre muligheder.

Den seneste omgang byggesjusk med efterfølgende vandskader har yderligere forsinket færdiggørelsen af bygning N1, der nu i bedste fald er klar 1. februar næste år. Netop N1 har en gang tidligere været ramt af vandskader og skimmelsvamp. Dengang var det, fordi facaderne ikke var tætte. Omfattende fugt- og skimmelskader betød, at der i stort omfang skulle udskiftes isolering og gipsplader.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/risiko-for-1-500-utaette-roer-paa-nyt-sygehusbyggeri

GDPR