Rød blok har nu formelt fremsat et forslag om et mistillidsvotum til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) efter kritik af beregninger i landbrugspakken. Dermed lægger oppositionen pres på forhandlingerne mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og K-formand Søren Pape Poulsen samt regeringens to andre støttepartier Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
'Folketinget kan konstatere, at miljø- og fødevareministeren har givet indtryk af, at miljøregnskabet er bedre, end det reelt er. Ministeren har ikke givet et retvisende billede af konsekvenserne af fødevare- og landbrugspakken. På den baggrund udtrykker Folketinget mistillid til miljø- og fødevareministeren', lyder teksten i forslaget til mistillidsdagsorden.
Sagen kommer for Folketinget på onsdag i næste uge. Med mindre der sker noget andet inden da. En uge er lang tid i politik, og allerede i dag sætter blå blok sig til forhandlingsbordet for at rede trådene ud efter at sagen gik i hårdknude hen over tirsdagen.
Forud for De Konservatives gruppemøde torsdag sagde K-formand Søren Pape Poulsen således at 'der kan nå at ske meget inden onsdag'.
Ritzau+mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.