RØDOVRE: Der bliver ikke bygget støjværn hele vejen langs Motorring 3. Det betyder blandt andet, at der ikke kommer støjsikring til flere tusinde borgere i den nye bydel IrmaByen, oplyser sn.dk. Ifølge Vejdirektoratet bærer Rødovre Kommune selv ansvaret for, at borgerne i IrmaByen ikke bliver støjsikret.
I et skriftligt svar til kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Brauer (K) skriver direktoratet blandt andet, at kommunen ifølge planloven har pligt til at sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til nye boliger. IrmaByen er således en helt ny bydel, hvor boligerne må forventes ikke at være støjbelastede med vejstøj over 58 dB, lyder det.
- Hvis vi skal følge Vejdirektoratets logik, skal vi afvikle vores byer for at skabe rum for motorveje, og det er selvfølgelig helt uden for skiven. Motorveje er til for mennesker, ikke omvendt, siger borgmesteren, der er skuffet over Vejdirektoratet og vil tage sagen op med transportminister Trine Bramsen (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.