Kommunal klimakamp:
Rødovre overvejer nu solceller ved alle til- og ombygninger

I sidste uge kunne Aabenraa berette om en ny lokalplan for et mega-solcelleanlæg, hvis klimabidrag vil løbe op i 113.000 ton CO₂ årligt.

Sat i forhold til kommunens nuværende CO₂-udslip på 914.071 ton om året - tal fra Energi- og CO₂-regnskabet fra 2018 - er der således tale om en luns, der virkelig vil noget: 12,3 pct. årligt. Netop energidelen repræsenterer 17 pct. af udslippet i Aabenraa, hvor transport står for 34 og landbrug for 47 pct.

Men når det gælder solcelleanlæg i kommunernes eget regi, er reglerne ikke ligefrem klimavenlige. For selvom viljen er til stede, kan det kun betale sig for kommuner at opsætte solceller på nye bygninger, for på eksisterende bygninger skal der dannes et selskab for hvert individuelt solcelleanlæg, og så vil udgifterne til administration, vedligehold og revisor typisk være mere end det dobbelte af værdien af el-produktionen.

Der kan opnås dispensation fra selskabsdannelsen ved solceller på  nybyggeri og tilbygning, og det benytter man sig fremover af i Rødovre, hvor solceller skal overvejes løbende. Senest er der opsat solceller på plejehjemmet Ørbygård, som netop er blevet bygget om, oplyser kommunen.

- Hvis det kan betale sig, så sætter vi nu solceller op hver gang, vi bygger nyt eller bygger til. Det bliver en fast del af byggeprocessen, siger borgmester Britt Jensen (S).

Mindre klimavenligt vurderes også den nyeste bil-leasing i Tønder Kommune: 219 benzin- og dieselbiler, altså afhængige af rent fossile brændstoffer. Ifølge JydskeVestkysten var argumentet bag aftalen, at batterierne i el-drevne biler ikke vil være gode nok til de store afstande i kommunen, men først interessante om fire år.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, kritiserer Tønder og kalder totaløkonomien i en el-bil rigtig fornuftig med lave kilometeromkostninger, især hvis man som kommune bruger sine biler meget. Han synes, kommunen i det mindste kunne have købt 80 el-biler og supplere med fossile biler, hvis man var bange for det med rækkevidden.

I Nyborg forestiller vicekommunaldirektør Søren Møllegaard sig, at netop bestilte 27 biler, der kører på benzin, vil være de sidste på fossile brændstoffer. Så heller ikke elbiler her i denne omgang, kommunen har dog købt hybridbiler til hjemmeplejen, oplyser Fyens Stiftstidende.

Foreløbig skal administrationen lave en plan for, hvordan man får ladestandere og og strøm nok til at lade et større antal elbiler. Det er sat til en pris på 1,4 mio. kr. at gøre klar til 23 elbiler, tal, der er baseret på erfaringer i Furesø, hvor man er langt fremme med overgangen til elbiler.

Husk buske og vandhuller

Egedal er kommet i selskab med ti andre danske kommuner og bliver klimaplus-kommune i regi af Danmarks Naturfredningsforening. Titlen gælder arbejdet med at reducere klimagasser i kommunen som virksomhed - altså ikke som geografisk område.

Kommunen har siden 2008 forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen fra egne bygninger og transport med to pct. årligt, men har reduceret i gennemsnit pr. år på 3,6 pct. 

- Det er et vigtigt signal at sende til jeres borgere, at der ikke investeres kommunale kroner i selskaber, der opererer med kul, olie og gas, lyder det i den forbindelse fra vicepræsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Sebastian Jonshøj.

I den forløbne uge har arkitektfirmaet Sweco offentliggjort en ny rapport om, hvordan byplanlægning kan gøre byer til en del af løsningen og bremse faldet i biodiversitet.

For eksempel kan man ved at placere træer korrekt omkring bygninger reducere brugen af aircondition med 30 pct. og energiforbruget med 20 til 50 pct. Og i det hele taget anbefaler rapporten, at byplanlæggere bør arbejde for træer, buske, vandhuller, parker og haver som en naturlig del af bylandskabet. De grønne, naturlige områder giver dyrene pusterum og plads til at yngle, begrænser støj, giver skygge, reducerer effekterne af hedebølger og mindsker klimaforandringer.