dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rønne får 5,5 millioner til Grøn Ring

Regionskommunen har fået over 5 mio kr til projektet Grøn Ring, som skal skabe et oplevelseslandskab, hvor naturen og kulturlandskabet er de bærende elementer

BORNHOLM: I Rønne, hvor op mod 1/3 af Bornholms indbyggere bor, er adgangen til de rekreative arealer desværre ret begrænsede. Der er strand og skov, som er velbesøgte og velkendte både nord og syd for byen, men fra de fleste centrale boligområder er adgangen til grønne områder begrænset. Det skal projekt Grøn Ring rette op på, så der kommer bedre, sikrere og mere sammenhængende adgang til den nære natur. Områderne kan samtidig bruges til sportsaktiviteter af forskellige slags for bornholmere fra hele øen og til glæde for vores mange gæster.

Formålet med Den grønne ring er at etablere et oplevelseslandskab båret af sammenhængen mellem naturen og kulturlandskabet. Kommunen ønsker med projektet at formidle mulighederne for rekreativ brug og fortælle om områdets spændende natur- og kulturhistorie.

En stiforbindelse fra nord til syd danner rygraden i projektet og skal give adgang til alle de spændende naturområder langs Rønnes østkant, som i dag er mindre kendte og svært tilgængelige pga. mangelfuld sammenhæng mellem områderne.

Etablering af adgange til naturen sker gennem:
• cykel- og gangstier samt trampestier
• trapper til kyst og strand
• skilte, foldere og udarbejdelse af digitalt informationsmateriale
• genopretning af udvalgte kulturlandskaber

Kommunen håber at projektet vil gøre flere lokale borgere bevidste om mulighederne og naturværdierne i deres nærområde, og hvordan de kan bruge disse muligheder. Det kan styrke både sundhed og livskvalitet og gøre Rønne til en atraktiv by at leve- og bosætte sig i.


De 5.458.850,00 kr til projektet er bevilget under Grøn Vækst -LAG/Natur og Miljø ordningerne.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/roenne-faar-5-5-millioner-til-groen-ring

GDPR