
ROSKILDE: Ny lovgivning, som forventes at træde i kraft 1. juli, betyder, at borgere, virksomheder og frivillige organisationer gratis og på lige fod skal kunne tage ting til direkte genbrug med hjem fra de kommunale genbrugspladser, og i Roskilde er forberedelserne godt i gang, oplyser kommunen.
- Hvis Folketinget vedtager ordningen, skal den bagefter godkendes politisk i hver kommune og sendes i høring. Derfor er vi nu i Klima- og Miljøudvalget ved at se på, hvordan den kan føres ud i livet på de tre genbrugspladser i Viby, Roskilde og Jyllinge.
- Vi arbejder lige nu, sammen med ARGO, på at udvikle bytteområde på genbrugspladserne, hvor borgere, frivillige organisationer og virksomheder gratis kan give og tage genstande, siger udvalgsformand Jonas Bejer Paludan (EL).
- For at sådan en ordning kan administreres og betjenes sikkert og retfærdigt, skal vi have nogle ordensregler, og vi skal sikre et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne. Vi mener også, at der skal være en mulighed for, at man kan donere sine ting til frivillige organisationer i stedet for at stille dem i bytteområdet, siger han.
Gensalgsbutikken på genbrugspladsen skal videreføres og udvikles, så den harmonerer med de nye regler på området. Og så skal man stadig kunne smide ting ud, som man ikke ønsker videre i genbrugssystemet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.