ROSKILDE: Inden længe kommer en stor flåde af eldrevne postbiler på gaden i Roskilde, og fordi de er så miljørigtige og støjsvage, får de som forsøg også lov til at køre på gågaden hverdage mellem kl. 4 og kl. 14, oplyser kommunen.
Post Danmark har i flere år testet postomdeling med el-køretøjer, og i Roskilde bliver det første gang i et koncentreret område, der skal så mange elkøretøjer ind. I Roskilde kommer 20 nye el-biler til at køre på vejene som erstatning for dieseldrevne biler. Der indsættes også tre helt nye el-køretøjer kaldet Comarth, der er en lille el-bil, som kan erstatte kørsel med knallerter og biler. I forvejen omdeles en stor del af posten i Roskilde med el-cykler. I testperioden vil 2/3 af de samlede antal kilometer blive kørt med elbil, elknallert eller elcykel.
Post Danmark har en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra virksomheden med 40 pct. inden 2020. Virksomheden vurderer, at der ved omlægningen til postomdeling med elbiler i Roskilde Kommune kan spares ca.100 tons CO2/år. Roskilde Kommune har en målsætning om 35 pct. CO2-reduktion inden 2020, hvorfor de to målsætninger fint supplerer hinanden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.